MSA Forum

Birgitte Folmann er den først med en baggrund som Master i Sundhedsantropologi der har gennemført et ph.d.-forløb - og derfor er det en særlig dag for alle msa’ere, når hun forsvarer sin afhandling onsdag den 2. maj. Se indbydelsen til det offentlige forsvar her, samt et kort resumé og et lille interview om Birgittes baggrund som jordemoder, master og nu klar til sit ph.d.-forsvar:

Offentligt ph.d.-forsvar

Birgitte Folmann,MSA, forsvarer sin ph.d.-afhandling

 Motherhood, Moralities & HIV.

Making lives in Northern Uganda

 Onsdag 2. maj 2012  kl. 13.00, Auditorium 5, Moesgård, Højbjerg

 Bedømmelsesudvalg

• Julie Livingston, lektor, Department of History, Rutgers University, USA
• Quentin Gaussett, lektor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet

• Maria Louw, lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet (formand)

 Hovedvejleder:  Lotte Meinert, professor mso, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Leder af forsvarshandlingen: Anne Line Dalsgård, lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

 Birgitte Folmann har gennemført ph.d.-studiet ved Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet.

 Et eksemplar af afhandlingen ligger til gennemsyn på Institut for Kultur og Samfund.

Forsvaret afholdes på engelsk.

 Læs kort resumé af afhandlingen her:

Med øget adgang til antiretroviral behandling får et stigende antal hiv-positive kvinder mulighed for at leve et længere liv med bedre helbred og mulighed for at opnå moderskab. Sundhedsprofesionelle tilknyttet hiv-/aids-programmer rådgiver hiv-positive kvinder til at undgå graviditet eller til at udskyde graviditet, indtil kvindens immunforsvar er styrket.

Afhandlingen udforsker hiv-positive kvinders aspirationer om moderskab og tilhørsforhold. Med baggrund i et års antropologisk feltarbejde i og omkring byen Gulu i det nordlige Uganda, koncentrerer analysen sig om respektabilitet, moraliteter, terapeutiske veje og livsprojekter. Afhandlingen tager udgangspunkt i beskrivelsen af forskellige hiv-positive kvinder, deres reproduktive ønsker og strategier – og deres stræben efter at blive opfattet som respektable kvinder. Gennem en beskrivelse af kvinders sociale relationer påvises sammenhængen mellem personlige handlinger, ønsker og længsler samt patronisering og økonomiske forhold. Jeg placerer (høj) fertilitet blandt disse relationer og argumenterer for, at ægteskab og moderskab er vitale for opnåelsen af ‘det gode liv’, for at blive en ‘rigtig’ person, leve lykkeligt og generere respektabilitet.

Afhandlingen er et empirisk bidrag til en dybere forståelse af hiv-positive ARV-modtageres sundhedspraksisser og erfaringer med ægteskab og moderskab. På det teoretiske plan bidrager afhandlingen til antropologiske diskussioner om respektabilitet, moralitet og ‘personhood’.

 Lidt om Birgitte, skrevet af Inger Anneberg, webmaster på msa-forum:

Birgitte blev master i sundhedsantropologi i 2007. Hun er oprindeligt uddannet jordemoder i 1996 – og en stor del af tiden som jordemoder har hun tilbragt i udlandet, det er også her interessen for antropologi er født. Birgitte fortæller om begyndelsen:

“Jeg startede med at samle emperi da min ældste søn,Oskar, blev født i en landsby i Sengal i 1996. I virkeligheden var det her jeg fik interessen for mit felt længe inden jeg begndte at læste . Det at bruge sig selv i forhold til at forstå andre kulturer blev grundlagt dér ved Oskars fødsel. Vi var dengang bare et hvidt par, der arbejdede på et projekt, men graviditeten og fødslen gjorde, at vi blev integrerede i landsbyen. At føde her, ved hjælp af den lokale jordemoder, var i høj grad et skridt frem mod min interkulturelle interesse - det kan vist godt kaldes en embodiment af interkulturel forståelse. Folk var jo rystede over det, at jeg ville føde mit første barn i Senegal, i Afrika. Men når det så er sagt, så er der faktisk ikke den store forskel på at være antroplog og jordemoder, det handler begge dele om at man i sit arbejde ofte kun har meget kort tid til at komme ind på livet af folk – og det gælder om at kunne fornemme andre mennesker. Antropologer har måske nok mere tid i felten , men egenskaberne man skal gøre brug af er de samme, at få en fornemmelse og en forståelse af andre mennesker – ellers kan man ikke få interessante data med sig.”